Speditør til Søfragt Import, Vejle
GEODIS Denmark A/S er en del af en international koncern med hovedsæde i Frankrig. Vi er en global speditionsvirksomhed, og på vegne af vores kunder overvinder vi hver dag logistiske udfordringer på tværs af landegrænser og verdenshave.
GEODIS søger lige nu en speditør til vores søfragtsafdeling i Vejle.
Har du lyst til at være en af drivkræfterne i søfragtsafdelingen og søger du udfordringer i et internationalt miljø? Så har vi det rigtige job til dig!
Søfragt-teamet brænder for professionel spedition og kundeservice og er dagligt i kontakt med vores netværk af kolleger rundt i verden. Sammen med teamet vil du være ansvarlig for skabe konkurrencedygtige og hurtige søfragtløsninger på operationelt niveau. Opgaverne ligger inden for søfragt import, både LCL- og FCL-service, samt administration og udvikling af afdelingen.
Ansvarsområde
-
Håndtering af søfragtforsendelser
-
Vurdering af indkøbsmuligheder sammen med vores internationale indkøbsafdeling
-
Kontakt til shippinglines og andre leverandører
-
Servicering og udvikling af eksisterende såvel som nye kunder
-
Medansvarlig for at opnå afdelingens kvalitetsmål
Kvalifikationer
-
Du er speditøruddannet, gerne med et par års erfaring (spedition, import / ekspert)
-
Du taler og forstår dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
-
Du arbejder selvstændigt, tager initiativer og går efter konkrete resultater
-
Du skal kunne anvende Microsoft Office-pakken på højt niveau
Personlige egenskaber
-
Du er analytisk i din daglige problemløsning og god til at tænke forud
-
Du er god til planlægning af komplekse opgaver og løser dem fra start til slut
-
Du har økonomisk sans og tænker i at optimere processer
-
Du har gode kommunikationsevner, er fleksibel og deler tanker og idéer
-
Du er team-orienteret og god til at samarbejde, også på tværs af kulturelle barrierer
Vi tilbyder dig
Hos GEODIS får du mange kompetente kolleger i et stærkt globalt netværk, som præges af gejst, glæde og stolthed. Du vil få et spændende arbejdsmiljø med rig mulighed for udvikling og sparring i en international koncern. Vi er drevet af at skabe gode oplevelser – hver dag!
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi søger dig, som ønsker at arbejde efter vores værdier – Passion, Trust, Innovation, Solidarity & Committment. Læs gerne mere om vores virksomhed på www.geodis.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nedenstående:
Kontaktperson:
Birgitte Svanberg, Ocean Import Manager
Tlf. 36 99 87 02
birgitte.svanberg@geodis.com
